Kontakt    A-Z    Oversigt    Gæstebog    Søgning
Forside Topbilleder Ballerup.dk
afstand
afstand afstand
afstand
Vængerne pil-afstand Fakta om projektet pil-afstand Mål og løsninger afstand
Udskriv
afstand

Mål og løsninger

 

Kulturelle forhold

Fælles Forum. Den kulturelle indsats har som mål at få fællesskabet tilbage til kvarteret. Der er sået et frø for et engageret samarbejde kvarterets beboere imellem samt imellem kvarteret og kommunen. Det blev etableret gennem afholdelse af fremtidsværksted og skal fastholdes. Der skal derfor dannes et ?Fælles Forum? med deltagelse af interesserede beboere og aktører i kvarteret. I dette forum forankres samarbejdet med kommunen om udviklingen af området. I ?Fælles Forum? kan der f.eks. arbejdes med fællesskabet og helhedsplaner for udearealer, trafik og sociale/kulturelle initiativer eller spørgsmål omkring behov for andre boligtyper.

 

Der skal iværksættes initiativer der forbedrer samarbejdet på tværs af boligafdelinger, institutioner og kommune ligesom der skal iværksættes initiativer, der forbedrer den fælles kommunikation. F.eks. etablering af et infoblad for området, etablering af en fælles områdebestyrelse, fælles arrangementer.

 

Rugvængets skole som Vængernes kulturelle rum. Skolen skal være kvarterets kulturelle løftestang. Der, hvor aktiviteter skaber fællesskab på tværs af alder, interesse og andre tilhørsforhold. Det betyder også, at det kulturelle rum i form af skolens lokaler skal kunne danne ramme om alle beboers liv og ikke kun om børnenes skoleliv.

 

Børn og kunst. Børnene har en central rolle at spille i forhold til hvordan Vængerne skal udvikle sig. Det handler om at give dem en øget forståelse for deres egen og andres fysiske virkelighed. Det er derfor essentielt at Ballerup Kommunes kunstformidlingsprojekt bliver gennemført forhold til Rugvængets skole som oprindeligt planlagt.

Sociale forhold

Idrætslegeplads. En idrætslegeplads er et sted, hvor der er fri adgang, åbent hver dag hele året rundt, mange lege- og idrætsmuligheder for forskellige aldersgrupper, og et sted hvor alle aktiviteter er selvorganiserede og foregår på brugernes egne præmisser. Her er ingen fastlagte regler for, hvornår og hvordan man skal lege og dyrke idræt.

 

Kommunen har gennem sin idrætshandleplan fra 1999 fået erfaringer, en kultur og en ramme for etableringen af en idrætslegeplads. Etablering af skolegårdsmiljøer og multitræningsbaner på skoleområdet til leg, kropsudfordring og idrætsundervisning er alle fokusområder i idrætshandleplanen.

 

Det kunne være Rugvængets skoles friarealer der blev opgraderet til at kunne danne ramme om f.eks. boldbane, forhindringsbane, multibane/arena, hyggekroge. Men idéen kunne også udvides til at strække sig ud over et større areal i bebyggelsen. En idrætslegeplads kan blive et attraktivt møde- og samlingssted, ikke kun for områdets børn og unge men også for de voksne. Ud over at være med i planlægningen af en idrætslegeplads er det hensigten at inddrage brugerne i både anlægget og driften af pladsen i en samarbejdsmodel, som skal udvikles sammen med områdets beboere.

 

Idrætslegepladsen vil være med til at give området et løft på både det sociale, kulturelle og fysiske plan. Det vil være et tilbud, som henvender sig til alle i lokalområdet ? også de udsatte grupper.

Fysiske forhold

Vængernes grønne rum. De grønne rum skal danne ramme om møde- og væresteder, både som torve og pladser og som mere intime haverum. Arealerne skal derfor have et både arkitektonisk og indholdsmæssigt løft. F.eks. fælles naturlegeplads, kælkebakke / dragebakke, renovering af søområdet, udsmykning med kunst. Der skal arbejdes med beplantning som et vigtigt rumdannende element, i form af f.eks. træer og hække.

 

Boligtyper for ældre. I følge Institut for Fremtidsforskning bliver der flere og flere ældre i Danmark. I Vængerne er den største befolkningsgruppe personer fra 50-66 år, og de vil stille mange krav til den bolig de skal blive gamle i. Der skal iværksættes et analysearbejde i forhold til hvordan den nye ældrebolig kan se ud i form af nye boligtyper, både nybygninger, ombygninger og tilbygninger.

 

Tryghed i Vængerne. Tryghed handler om at skabe bedre forhold for de bløde trafikanter i området. Der skal udarbejdes en belysningsplan og en belægningsplan, der skal danne grundlag for fremtidige projekter i området. Der skal udpeges et mindre område i Vængerne hvor belysningen og belægningerne bliver konkretiserede.

 

Desuden handler tryghed i Vængerne også om at få defineret steder og opholdsarealer på en sådan måde, at de ikke beslaglægges af en enkelt gruppe som er uønskede i området. Det er især gruppen af øldrikkere, der i dag udgør et problem, men det er vigtigt, at man i området får nogle redskaber til at håndtere situationer med uønskede grupper i fremtiden.


afstand
Opdaterings dato: 15. februar 2010
afstand
afstand afstand
   Vængerne, Rugvænget 10A, 2750 Ballerup, Telefon 21270109